Hobbyrum - foreløbig tekst
Foreningen har et hobbyrum, som du som beboer kan booke til mindre hobbyprojekter. Du finder hobbyrummet i forhusets kælder ud til køkkentrappen i højre side (under Anette Volds lejlighed).
Hobbyrummet administreres af Anders Vold, 33A 1., og Anette Vold, 33 st. th. Henvendelser vedrørende brug af hobbyrummet skal derfor rettes til enten Anders eller Anette.
Ordensregler for brug af hobbyrummet
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående ordensregler for brug af hobbyrummet. Hvis du ikke overholder disse, vil dine muligheder for at låne rummet efterfølgende blive indskrænket.
Booking af hobbyrummet
Booking af hobbyrummet foretages via foreningens hjemmeside. Log på som beboer og vælg Bookinger i venstre side.
Hobbyrummet må bookes i op til en uge ad gangen.
Når du har oprettet en booking, skal du printe og udfylde ”Kontrakt for brug af hobbyrummet”, som du finder under ”Diverse dokumenter”. Send et scan af den underskrevne kontrakt til [email protected].
Nøglen til hobbyrummet overdrages af Anders Vold eller Anette Vold til den, som har skrevet under på kontrakten, og underskriveren har derefter ansvaret for rummet og dets inventar i hele bookingperioden.
Brug af hobbyrummet
Af hensyn til andre beboere må du kun arbejde i hobbyrummet i følgende tidsrum:
Hverdage: 9:00-18:00
Weekender og helligdage: 12:00-16:00
I låneperioden må du gerne efterlade værktøj og andre materialer i rummet. Dette sker dog på eget ansvar. Foreningen dækker ikke eventuelle mistede, bortkomne eller beskadigede genstande, som du har haft opbevaret i hobbyrummet.
Det vil ikke være muligt at efterlade sine ting i rummet efter låneperioden slutter. Lader man dog noget stå vil den der har lånt rummet, blive kontaktet og vil have mulighed for at flytte ejendelene indenfor én dag. Bliver ejendelene ikke flyttet indenfor aftalt tid vil mulighederne, for at låne rummet igen, blive indskrænket.
Aflevering af hobbyrummet
Ved bookingperiodens ophør skal rummet efterlades i samme stand som ved overdragelsen.
Nøglen afleveres …
Fast inventar i rummet
I rummet er der følgende genstande, som det er muligt at benytte ved lån af hobbyrummet:
- Kakkelbord
Disse må ikke fjernes fra lokalet.