Vicevært

KBH Ejendomsservice

Roskildevej 45B

2000 Frederiksberg

Tlf.: 27 79 24 01 / 27 79 24 02

E-mail: [email protected]

  

Træffes mandag til fredag mellem 7 og 15 ved ikke-akutte henvendelser.

Træffes hele døgnet ved akut opståede skader.


Nedenfor kan du læse om nogle af de faste opgaver, som KBH Ejendomsservice udfører på ejendommen.

  • Renhold af inden- og udendørsarealer
  • Hovedtrapper fejes og vaskes en gang om ugen
  • Køkkentrapper fejes og vaskes en gang om måneden
  • Postkasser aftørres og spindelvæv nedfejes en gang om ugen
  • Gelændre, vanger og vindueskarme aftørres en gang om måneden
  • Vinduer poleres to gange om året i april og oktober måned
  • Fortorv, portareal og gård fejes, og ukrudt fjernes

Glatførebekæmpelse

Viceværten rydder og salter på fortorv, foran porten og i gården. Ved almindeligt snefald skal snerydning og saltning være afsluttet inden kl. 8 på hverdage og inden kl. 9 i weekender og på helligdage. Ved kraftigt snefald eller anden force majeure vil glatførebekæmpelsen blive forsinket med samme tidsrum, som forhindringen varer.


Varmecentral

Viceværten udslammer varmtvandsbeholderen hver anden uge og påfylder vand efter behov. Det er også viceværten, som åbner og lukker for varmen i ejendommen ved skift til sommer/vinter.


Ad hoc

Viceværten udskifter defekter lyskilder samt smører og justerer låse og dørpumper efter behov. Viceværten er også behjælpelig med at rekvirere håndværkere, hvis der skal udføres reparationer på ejendommen eller i din lejlighed.

Er der tale om reparationer, som foreningen skal betale, SKAL rekvireringen af håndværker gå igennem viceværten - uanset om det drejer sig om reparationer på selve ejendommen eller inde i din lejlighed.

Hvis du selv skal betale, bestemmer du selvfølgelig selv, hvem du vil have til at udføre arbejdet - dog opfordrer vi dig til at vælge fra håndværkerlisten under kontaktsiderne, da disse håndværkere kender ejendommens installationer i forvejen. Ligeledes, hvis du kontakter håndværkerne via viceværten, får du ofte et rigtig godt tilbud, fordi viceværten har et fast samarbejde med dem.